TAPECRETE – Et komplet produktprogram til beskyttelse og renovering af beton


TAPECRETE Svummetyndpuds

TAPECRETE svumme- og tyndpudsmørtel er en akrylforbedret cementbaseret svumme/tyndpudsmørtel med max. kornstørrelse på 0,5 mm. TAPECRETE belægningerne er kloridbremsende, korrosionsbeskyttende, karbonatiseringsbremsende, vandtætte og UV-bestandige. Mørtelmixen er den 100 % rene TAPECRETE akrylpolymer P111.

TAPECRETE svumme- og tyndpudsmørtel anvendes til svumning, udspartling eller tyndpudsning som afsluttende overfladebehandling, hvor der ønskes en effektiv beskyttelse mod landindtrængen, aggressive luftarter, karbonatisering, klorider og lign.

TAPECRETE svumme- og tyndpudsmørtel anvendes også som korrosionsbeskyttelse på armering, hvor det påføres i to lag med pensel. Andet lag påføres, når første lag er så fast, at det ikke beskadiges af anden påføring.

TAPECRETE – Dansk tørmørtel af højeste kvalitet

I Jylland har naturen for årtusinder siden aflejret meget store mængder grus og sten. Is og smeltevand har findelt og poleret dette aflejringsmateriale til kvartssand af enestående kvalitet, som er de fleste forekomster overlegen.
Det er dette kvartssand, som efter sortering og forædling udgør tilslaget i TAPECRETE tørmørtlerne. Et stort og moderne produktionsanlæg står for selve fremstillingen af TAPECRETE tørmørtlerne af meget høj kvalitet.

De dansk fremstillede TAPECRETE tørmørtler er underkastet streng kontrol, der sikrer brugerne ensartede og deklarerede produkter, hvilket er altafgørende for de anvendelsestekniske funktioner, hvad enten det gælder renovering eller nybyggeri.

Systemopbygningen i TAPECRETE

TAPECRETE-systemet er bygget op omkring akryl polymer-emulsioner som er APEO- og ammoniak-fri.
TAPECRETE P111 er specifikt designet til at modificere cementbaserede TAPECRETE tørmørtler, og danner herved en film omkring cementpartiklerne. Det gør TAPECRETE til det mest sikre valg ved renovering eller beskyttelse af betonkonstruktioner i alle miljøer, der normalt vil nedbryde beton.

Download produkt­beskrivelser og sikkerheds­datablade


Vi klarer også de specielle opgaver

Hos Gjerlev a/s har vi mange års erfaring i krævende specialopgaver i belastende miljøer.

Når danske zoologiske haver og dyreparker fx skal bruge naturtro og holdbare kunstklipper, er vi ofte leverandør af betonen.

TAPECRETE er det mest sikre valg ved renovering eller beskyttelse af betonkonstruktioner i hårde miljøer, der normalt vil nedbryde beton.

Har du en specialopgave, som kræver en leverandør ud over det sædvanlige? Vi sidder klar med faglig sparring til holdbare resultater!